Dansk
 
Deutsch
 
English
    Tip en ven    
 
M/S Selandia 100 år
Denne hjemmeside hylder M/S Selandia, verdens første store oceangående dieselmotorskib, som fyldte 100 år den 17. februar 2012. Det revolutionerende skib blev bygget på B&W og overdraget til ØK den 17. februar 1912.

Selandia 1912 - 2012

M/S Selandia er verdens første store dieseldrevne skib. Det blev bygget på B&W (nu MAN Diesel & Turbo) på bestilling af ØK, som fik det overdraget i 1912.
 
Indtil da havde man sejlet med kulfyrede dampskibe. M/S Selandia revolutionerede den internationale skibsfart med en opfindelse, ingen dengang troede mulig: den dansk udviklede dieselmotor.
 
Overgangen til diesel markerede store fremskridt både teknologisk, miljø-mæssigt, arbejdsmiljømæssigt og ikke mindst økonomisk.
 
M/S Selandia skød en epoke i gang ved at åbne en eksportkorridor til Fjernøsten og indlede den danske tradition for linjefart.
 
Denne side er oprettet af MAN Diesel & Turbo, det tidligere B&W.
 
 
Logo

Selandia Maleri

Et nyt maleri af Johannes E. Møller indgår som en del af DieselHouses særudstilling om Selandia. 
 
Marinemaleren - Johannes E. Møller:
Han er et sjældent eksempel på en maler, der arbejder professionelt med havets motiver. En af malerens mest kendte produktioner er Hempels legendariske skibskalender igennem en lang årrække. Kalenderen udsendes i seks sprogversioner til nær og fjern, trykt i et oplag på 55.000 eksemplarer. Johannes E. Møller er selv sømand og startede sin maritime karriere som dæksdreng hos ØK, siden gik han i land og blev uddannet på Det Jyske Kunstakademi i Århus, 1976. Marinemaleren holdt dog fast i havet og har bl.a. rejst med Skoleskibet Georg Stage på Atlanten i 1995, hvor Chroma Film også dengang var med om bord for produktionen af en dokumentarfilm til DR 1.
 
 
Selandia maleri af Johannes E. Møller

Om Selandia

"Selandia - Magten over Havet"
 
Se klip  her fra dokumentarfilmen "Magten over havet - M/S Selandia" fra Chroma Film, der blev vist i 2012 på DR K.
 
Særudstilling
Se særudstillingen om M/S Selandia i DieselHouse. Der er fri entré.
Følg historien om verdens første oceangående skib med dieselmotor - og om de visionære mænd fra B&W og ØK, som stod bag.
Se Selandia-effekter, fotos og nyfundne rejseskildringer fra besætnings-medlemmer.
 
Den første og tredje søndag i måneden kl. 11 startes den 12 meter høje dieselmotor, der er en del af udstillingen.
 
Artikel i HANSA International Maritime Journal
I februar 2012 blev M/S Selandia grundigt omtalt i det tyske magasin HANSA. Se omtalen her.
 
Selandia 100 år