Dansk
 
Deutsch
 
English
    Tip en ven      
 
M/S Selandia 100 år
Denne hjemmeside hylder M/S Selandia, verdens første store oceangående dieselmotorskib, som fylder 100 år den 17. februar 2012. Det revolutionerende skib blev bygget på B&W og overdraget til ØK den 17. februar 1912.

Selandia 1912 - 2012

M/S Selandia er verdens første store dieseldrevne skib. Det blev bygget på B&W (nu MAN Diesel & Turbo) på bestilling af ØK, som fik det overdraget i 1912.
 
Indtil da havde man sejlet med kulfyrede dampskibe. M/S Selandia revolutionerede den internationale skibsfart med en opfindelse, ingen dengang troede mulig: den dansk udviklede dieselmotor.
 
Overgangen til diesel markerede store fremskridt både teknologisk, miljø-mæssigt, arbejdsmiljømæssigt og ikke mindst økonomisk.
 
M/S Selandia skød en epoke i gang ved at åbne en eksportkorridor til Fjernøsten og indlede den danske tradition for linjefart.
 
Denne side er oprettet af MAN Diesel & Turbo, det tidligere B&W.
 
 
Logo

Selandia Maleri

Billede på roadshow:
Da 2012 på alle måder er SELANDIA år, er et nyt maleri af Johannes E. Møller tiltænkt en omvandrende tilværelse resten af året. Efter en kort periode hos ejeren Chroma Film, skal det indgå som en del af DieselHouses særudstilling om Selandia. I slutningen af maj vil billedet være udstillet hos ØK's Almennyttige Fond.
 
Marinemaleren - Johannes E. Møller:
Han er et sjældent eksempel på en maler, der arbejder professionelt med havets motiver. En af malerens mest kendte produktioner er Hempels legendariske skibskalender igennem en lang årrække. Kalenderen udsendes i seks sprogversioner til nær og fjern, trykt i et oplag på 55.000 eksemplarer. Johannes E. Møller er selv sømand og startede sin maritime karriere som dæksdreng hos ØK, siden gik han i land og blev uddannet på Det Jyske Kunstakademi i Århus, 1976. Marinemaleren holdt dog fast i havet og har bl.a. rejst med Skoleskibet Georg Stage på Atlanten i 1995, hvor Chroma Film også dengang var med om bord for produktionen af en dokumentarfilm til DR 1.
 
Se mere om Johannes E. Møller: http://villalondon.drupalgardens.com
 
Selandia maleri af Johannes E. Møller

Nyheder

"Selandia - Magten over Havet" filmen bliver vist på DR-K (varighed 57:30) følgende dage:

21-05-2012 kl. 20:50       DR-K
22-05-2012 kl. 19:05
30-05-2012 kl. 16:35
01-06-2012 kl. 22:55
 
 
Premiere
Se klip fra dokumentarfilmen "Magten over havet - M/S Selandia" fra Chroma Film, der senere på året vises på DR K, her.
 
Særudstilling
Særudstillingen om M/S Selandia i Diesel House er åben i hele jubilæumsåret 2012. Der er fri entré. Følg historien om verdens første oceangående skib med dieselmotor - og om de visionære mænd fra B&W og ØK, som stod bag. Se Selandia-effekter, fotos og nyfundne rejseskildringer fra besætningsmedlemmer. Den første og tredje søndag i måneden kl. 11 startes den 12 meter høje dieselmotor, der er en del af udstillingen.
 
Artikel i HANSA International Maritime Journal
I februar 2012 blev M/S Selandia grundigt omtalt i det tyske magasin HANSA. Se omtalen her.
 
Tillæg i Schiff & Hafen
I marts 2012 udgiver Schiff & Hafen et tillæg om M/S Selandia.
Der vil senere blive linket til materialet.
Selandia 100 år